Hvad er bæredygtigt byggeri?
Bæredygtigt byggeri handler om at bygge gode, sunde boliger og bygninger, og samtidig tage vidtgående hensyn til miljø og klima.
Det handler også om at udvikle og anvende gode alternativer til de meget udbredte byggemetoder med anvendelse af store mængder beton, mineraluld, kemiske fugemasser og malinger. Sådanne byggerier lægger beslag på store mængder energi, tærer på ressourcer, som ikke er fornybare, og kan give problemer med sundhedsskadelig afgasning i indeklimaet og affald, der er svært at genanvende.
Bæredygtigt byggeri kan både være spændende, ny arkitektur – eller enkle bygninger efter kendt design.
Det afgørende er at tænke og handle bæredygtigt.
I bæredygtigt byggeri arbejder STA A/S med:
- At undgå skadelige stoffer
- At genbruge/genanvende og at bruge lokale og gode materialer og materialer med en god miljøprofil
- At undgå eller begrænse brug af byggematerialer, der har et højt forbrug af energi og en stor udledning af CO2 under fremstilling
- At undgå eller minimere brug af byggematerialer lavet af knappe ressourcer
- At spare på energien i bygningsdriften og undgå at forværre klodens klima
- At skabe et godt indeklima i bygningerne, så mennesker trives
- At skabe et godt arbejdsmiljø, så håndværkerne ikke får gener og bliver syge
Både byggefasen og drift og vedligehold skal tænkes ind. Det er selvsagt også vigtigt, at byggeriet opfylder de behov og ønsker man har for bygningen. Derved får bygningen lang levetid og man mindsker behovet for ombygninger.